Just another WordPress site
Lis er altid god. Det var en fantastisk aften med en yderst veloplagt Lis Sørensen. Lis er god til at få publikum med, og hun sagde: “Det er godt nok ikke så kønt, men hvis I tager mundbind på, må I gerne skråle, alt det I kan”.
(Fra Skive Folkeblads omtale af Lis Sørensens koncert lørdag aften på Fur Bryghus)
“Jeg elsker den brogede verden” er skrevet af Hans Vilhelm Kaalund. Teksten er en hyldest til livet, og er inspireret af Grundtvigs livs- og menneskesyn: Glæden ved livet, som det er – et resultat af Guds skaberværk, men Kaalunds egen tilværelse var omskiftelig, præget af et nervøst og rastløst sind. Thorvald Aagaard satte senere melodi til teksten.
“Fællessang – Hver for sig” startede op på anden sæson i oktober, og kan ses hver fredag kl. 20.00 på DR1. Her tager Mads Steffensen og chefdirigent Phillip Faber os med ind i en musikalsk verden med en perlerække af sange fra den fælles danske sangskat.
Dodo & The Dodos imponerede på scenen i Skive Theater. Både vokalt og musikalsk. Den snart 60-årige forsanger viser kunsten at holde sig i vokalt god form. – I aften er det kun mig, der må synge. Fordi det siger Mette, lød det fra Dodo, om corona-restriktionerne, som medførte, hvad Dodo kaldte en ”sidde-sjov” koncert. Flertallet bestod, mens en gruppe yngre kvinder dumper af flere omgange….(Uddrag fra Skive Folkeblads anmeldelse)
Er du musikaktør eller koncertarrangør på Skiveegnen? Laver du arrangementer til Spil Dansk i uge 44? Så kan du få dine arrangementer med i det fælles program – helt gratis!
Dit Spil Dansk arrangement skal finde sted i uge 44 (26. oktober til 1. november) og have offentlig adgang. Tilmeld dit arrangement til fællesprogrammet via linket herover, eller på skive.dk/spildansk senest den 9. oktober.
Alle kulturinteresserede borgere er velkomne, når Kulturelt Samråd Skive byder velkommen til en stor prisfest den 12. november i Skive Theater. Her skal kulturlivet hyldes bl.a. med uddelingen af ’Årets Otto’ og Skive Kommunes Kulturpris, som er sponsoreret af Danske Bank.
Vinderen af Kulturprisen 2020 bliver valgt af en jury blandt indstillede kandidater. Du kan indstille dit bedste bud sammen med en begrundelse til [email protected] senest den 12. oktober.
Prisen går til en institution og/eller forening, som har gjort en helt særlig indsats for at fastholde, styrke og udbrede kulturen til borgerne i Skive Kommune. Skive Kommunes Kulturpris udløser et skulderklap på 20.000 kroner sponsoreret af Danske Bank.
Ved prisfesten i Skive Theater uddeler Kulturelt Samråd Skive også sin egen Fyrtårnspris, ’Årets Otto’. Vinderen udpeges af Kulturelt Samråds bestyrelse.
”I Kulturelt Samråd glæder vi os meget til at uddele Årets Otto. Otto-prisen er opkaldt efter Otto Lindum, der er kendt som en mangeårig drivkraft i Salling og Skive Musikskoler og i talrige orkestre. I Skive Kommune er der lignende eksempler indenfor kulturens verden på, at enkeltpersoner har inspireret mange. Det er en af disse, der vil modtage Årets Otto d. 12. november. Og vi synes det er vigtigt at hylde disse personers indsats, da den er til gavn for hele kommunens kulturliv“, siger Jeppe Tandal, formand for Kulturelt Samråd Skive.
På baggrund af drøftelser i Skive Kommunes byudviklingsudvalg og Økonomiudvalget og med finansiering fra Skive Bydelspulje står der nu et nyt lokale klar til kommende brugere i Det Gamle Rådhus.
Igennem mange året har det været drøftet, hvad det historiske tidligere rådhus skal benyttes til, men efter en grundig renovering udvendigt- og indvendigt er det nu fastlagt, at bygningen skal huse vielseslokale, interne mødelokaler til den kommunale forvaltning, men også et stort flot borgerlokale, der kan anvendes til møder og udstillinger i tidsrummet 8.00–22.00 alle dage.
Læs hele nyheden på skive.dk: https://www.skive.dk/nyheder-og-presse/raadhuset/nyt-udstillings-og-borgerlokale-er-klar-i-det-gamle-raadhus/
Havde du allerede gættet det? Selvfølgelig er museets gamle, slidte isbjørn selvskrevet på listen.
”Alle generationer i Skive forbinder Skive Museum med Isbjørnen, selvom den strengt taget ikke rigtig hører til her”, fortæller Anne Birgitte Stilling Jessen.
Isbjørnen blev museets eje, da Grønlandsstyrelsen donerede den i begyndelsen af 1930’erne. På omtrent samme tid som den danske polarforsker Lauge Koch forærede museet sin grønlandssamling – under betingelse af at Skive Museum fik en ny bygning. Det skete i 1942, og siden da har isbjørnen fulgt sit museum i tykt og tynd.
”Isbjørnen er blevet klappet og aet i lige så mange år, som den har stået på museet. Derfor er den blevet temmelig slidt på snuden, og er nu et pragteksempel på, hvorfor man ikke må røre ved museumsgenstande”, ler Anne Birgitte Stilling Jessen.
Da Marie Bregendahl døde i Fly i 1940 blev hendes ansigt ganske kort efter det sidste åndedrag foreviget i gips. Trods Marie Bregendahl har ligget på Fly Kirkegård i omtrent 80 år, er hendes sidste ansigtstræk bevaret på Skive Museum.
”Du kan se alle hendes træk: øjenvipperne, fugerne i huden, næsen og kinderne der er sunket ganske let. Døden er meget nærværende”, siger Anne Birgitte Stilling Jessen:
”Når du ser et menneskekranie på et museum, er døden langt væk. Det er afpillede knogler, du kan ikke se, hvem det var engang. Men det kan du her. Derfor er dødsmasken en utroligt stærk genstand. Du kommer ikke nærmere døden, medmindre du står overfor et rigtigt lig”.
Marie Bregendahl var en stærk kvinde i sin samtid og en kendt forfatter, som mange gymnasieelever har stiftet bekendtskab med. Hun var gift med Jeppe Aakjær i et kort og stormfuldt ægteskab.
Ved første øjekast syner den måske ikke af meget – den blå uniform båret ved skanserne ved Dybbøl i 1864. Men en ganske lille og sirlig syning i ærmet afslører, at der er mere i den historie:
”Kresten Olesen fra Oddense deltog i krigen mod tyskerne, og blev under kamp skudt i højre arm. Kuglen gik igennem armen, og der gik slem betændelse i såret, så Kresten blev invalid for livet. Den lillebitte syning, du måske ikke engang opdager, fortæller historien om en begivenhed, som fik enorm betydning for resten af Krestens liv”, fortæller Anne Birgitte Stilling Jessen:
”I historien er også det interessante i, at der faktisk var en del lokale folk, som deltog i krigen, selvom vi befinder os langt fra grænsen”.
Hvis Skive Museum en dag stod i flammer, ville maleriet ’Gaia’ nok være ét af de første mål for en redningsaktion. Utallige skolebørn og besøgende på museet har set Carsten Svennsons berømte maleri fra 1989:
”Gaia er et værk, du aldrig bliver færdig med – selv ansatte på museet, som har været her i årevis, opdager stadig nye ting i det”, siger Anne Birgitte Stilling Jessen.
Gaia er malet i 1989-92, men er stadig skræmmende aktuel:
”Gaia handler om at være menneske på jorden. Ved første øjekast er der masser af humor, men alvoren lurer også: hovedløse danskere vinker med Dannebrog, hængte mennesker, giftgasser, døde mennesker der flyder i forpestet vand. Gaia er fyldt med katastrofale hændelser, kritik og satire flettet ind i hinanden. Det er malet for 30 år siden, men det kunne lige så vel have været malet i dag – vi har ikke lært noget”, siger Anne Birgitte Stilling Jessen.
Én af de første ting du møder i Wunderkammeret er en meget skrøbelig, lille pige, som sidder på en stol. Skulpturen er skabt af Kurt Trampedach i starten af 1970’erne:
”Det er faktisk en afstøbning af hans datter Louise. Han smurte børnene ind i vaseline og gips, og så skulle de bare vente og vente”, siger Anne Birgitte Stilling Jessen om afstøbningen:
”De fleste ser et forsømt, nøgent barn med uglet hår og nedslået blik. Den figur vi møder, er så realistisk, at vi aflæser det som et menneske – og vi ser faresignalerne. Havde hun været et rigtigt menneske, havde vi for længst underrettet kommunen”, lyder det.
Den lille pige sætter i den grad følelserne i spil hos museets gæster – og netop derfor er hun en vigtig del af Wunderkammeret.
I 1940 gik far og søn i en gammel mose ved Mollerup i Vestsalling og gravede tørv, da faderen pludselig stødte spaden i noget, der knasede og udbrød:
”A tyckes det æ’ grus”.
Men det er ikke grus. Det er en enorm offergave af ravperler – næsten 13.000 – og i antal er det Danmarks største ravperlefund.
”Da de lokale opdager fundet, drager folk og fæ til Mollerup for at finde perler i tusindvis. Den daværende museumsforstander N. C. Bøgelev får fart på. Han tager til Mollerup og holder tale, hvor han appellerer til dem, der har været på skattejagt, og beder dem om at aflevere deres perler – for det er et nationalt klenodie. Desuden vil de perler, der ikke bliver konserveret, smuldre bort”, fortæller Anne Birgitte Stilling Jessen:
”… Og folk lyttede. De valfartede til museet, og afleverede ravperler i tændstikæsker, cigaretposer, bagerposer og hvad de nu ellers havde. Til sidst var der 12.849 perler.”
Den store offergave stammer fra bondestenalderen, og er sat i mosen i en krukke. Ingen ved, hvorfor gaven blev givet til guderne. Men offeret er stort og perlerne er ubrugte – så det er sikkert og vist, at nogen har haft et stort ønske om at få gudernes opmærksomhed.
