Fortæl din Corona-historie

(Illustration: Franz Xaver Winterhalter/CC BY 2.0)

Hvad har Corona’en betydet for dig?
Skriv din Corona-historie og vær’ måske blandt de udvalgte, som får historien med i en antologi med 100 fortællinger – og en invitation til at deltage i en middag med andre historiefortællere og en forfatter.

Mens pesten spredte rædsel i 1300-tallets Europa, mødtes 10 adelige fra Firenze 10 dage i træk. Mens de var isoleret fra omverdenen og den død, der ventede dér, fortalte de hver dag en historie for hinanden. Det blev til 100 historier, og verdens første novellesamling ’Decameron’.

Med 700 års forskel er temaerne i den italienske forfatter Giovanni Boccaccios store middelalderklassiker stadig lige almindelige. De handler om alt, hvad livet rummer af kærlighed, had, hævn, list, lyst, grådighed og absurditeter.

I 2021 er pandemien Corona, og hvordan vil fortællingerne nu lyde? Det kan du være med til at give et bud på. Litteraturprojektet ‘DEKAMERON 2021 – 100 historier’ og Region Midtjyllands 19 kommuner inviterer nemlig DIG til at nedfælde og sende dine oplevelser og tanker om at være i isolation under Corona-pandemien.
Hvad har Coronaen og isolationen betydet for dig?

Uanset om din historie er sjov, trist, fræk eller noget helt andet, glæder juryen sig til at læse med. Send din historie på max 1 side eller et link med en video på max 1 minut senest den 31. maj til dekameron2021@gmail.com.
Husk at oplyse dit fulde navn, postnummer og gerne telefonnummer.

Du er også meget velkommen til at lægge dit bidrag ind på Dekamerons facebookside, hvor der allerede er flere beretninger at læse.

Juryen består af 10 forfattere, som præsenterer et bredt udvalg af den litterære scene i Midtjylland – heriblandt er Marianne Jørgensen fra vores egen Skiveegn.

Til Middag med 12

Bliver din historie udvalgt til antologien, får du samtidig en invitation til en middag i løbet af Skiveegnens Kulturuge ml. den 12.-19. juni 2021.

Middagen livestreames, mens du lærer de andre historiefortællere og en forfatter at kende. Forfatteren fortæller også om, hvorfor netop jeres historie er udvalgt og hvordan de videreudvikles til litterære tekster om en periode i verdenshistorien – fortalt fra Midtjylland – som udkommer i bogform i efteråret 2021.

Send børnene i skole i sommerferien

Så er det atter blevet tid til at dykke ned i det årlige katalog fyldt med sommerskoler og aktiviteter for Skiveegnens børn.

Sommerskolerne er for børn og unge, som har lyst til at prøve kræfter med teater, maleri, idræt, artisteri eller andre sjove aktiviteter – og måske få nye venner undervejs. Også i år er der noget for enhver smag og alder. Få bl.a. et glædeligt gensyn med Maden & Energien, Musik-sommerskole, Alletiders Atletikskole, Teater sommerskole og fodbold-sommerskolerne.

Er du mere til nye oplevelser, finder du også en række af dem i kataloget: Hvad med at lave Fantastiske Fantasimasker i Selde eller tage på Fjordsommerskole på Fur?

Udover sommerskolerne kan du også få inspiration til natur- og kulturoplevelser på Skiveegnen i sommerperioden. For hele familien. I kan bl.a. gå på fossiljagt, spise middag med fjordens dyr, spille golf og tennis, gå på opdagelse på Skive Museum, blive læsefamilie og besøge Bispens Marked, som i år også byder på national turnering i middelalderkampsport.

Find årets sommerskolefolder

Inden længe – og måske allerede – ankommer et tynget postbud til Skive Kommunes skoler med stakke af sommerskolekataloger til de mindste klasser. Hjemsendte elever og alle andre interesserede kan finde kataloget online på Skive Kommunes hjemmeside og på Skive Bibliotek, når de åbner igen.

Situationen med Covid-19 kan betyde aflyste arrangementer. Hold derfor øje med arrangørernes hjemmesider og/eller Facebooksider, eller kontakt den enkelte arrangør for mere information.

Se og download årets sommerskolefolder på skive.dk/sommerskoler

Lægeurter og kloge koner

Hvad med at kurere nervøs hovedpine med hvidkålsblade på hovedet? Eller drikke en mikstur af malurt, salvie og bukkeblade mod nyrebetændelse? De gode, gratis husråd er hermed videregivet til dig – direkte fra år 1922 af en dengang 60-årig jordemoder fra Lem.

Det eksempel – og mange flere – finder du i den nye bog ”Malurt, rabarber, morgenfrue … Lægeurtehaven ved Spøttrup Borg”. Forfatteren er Salling Museums egen arkæolog Inge Kjær Kristensen. Hvad hun ikke ved om den historiske brug af lægeplanter og den smukke urtehave ved Spøttrup Borg, er ikke værd at vide.

I haven findes mere end 280 planter, som på hver sin måde har været brugt til at helbrede alverdens sygdomme.

”Jeg har skrevet bogen ud fra en kulturhistorisk vinkel, der giver et overraskende og tankevækkende indblik i folkemedicin, magi og udvalgte urters anvendelse i sygdomsbehandlingen gennem de seneste 500 år”, siger Inge Kjær Kristensen.

I bogen finder du også erindringer og fortællinger om de kloge folks gøremål. Den store etnomedicinske viden, den splinternye udgivelse omfavner, stammer hovedsageligt fra det vestlige Limfjordsområde, og kan derfor være ekstra spændende for de lokalhistoriske interesserede læsere.

Bogen er desuden fyldt med fantastiske fotos af fotografen Klaus Madsen fra Thisted, som omhyggeligt og tålmodigt har fulgt lægeurtehaven og dens planter gennem et helt år.

Bogen udkommer den 26. marts 2021. Indtil museerne åbner igen, kan den bestilles via Museum Sallings hjemmeside www.museumsalling.dk og købes i Skive Boglade.

Foto: Klaus Madsen

De vildeste ting i Wunderkammeret

Billede fra udstilling - Museums samlingen.

Skive Museum har en hel del unikke genstande – men hvilke er egentlig Wunderkammerets pryd? Museumsinspektør Anne Birgitte Stilling Jessen giver sit bud her.

Isbjørnen

Havde du allerede gættet det? Selvfølgelig er museets gamle, slidte isbjørn selvskrevet på listen.

”Alle generationer i Skive forbinder Skive Museum med Isbjørnen, selvom den strengt taget ikke rigtig hører til her”, fortæller Anne Birgitte Stilling Jessen.

Isbjørnen blev museets eje, da Grønlandsstyrelsen donerede den i begyndelsen af 1930’erne. På omtrent samme tid som den danske polarforsker Lauge Koch forærede museet sin grønlandssamling – under betingelse af at Skive Museum fik en ny bygning. Det skete i 1942, og siden da har isbjørnen fulgt sit museum i tykt og tynd.

”Isbjørnen er blevet klappet og aet i lige så mange år, som den har stået på museet. Derfor er den blevet temmelig slidt på snuden, og er nu et pragteksempel på, hvorfor man ikke må røre ved museumsgenstande”, ler Anne Birgitte Stilling Jessen.

Isbjørn, Wunderkammer, Skive Museum
Isbjørn, Wunderkammer, Skive Museum

Marie Bregendahls dødsmaske

Da Marie Bregendahl døde i Fly i 1940 blev hendes ansigt ganske kort efter det sidste åndedrag foreviget i gips. Trods Marie Bregendahl har ligget på Fly Kirkegård i omtrent 80 år, er hendes sidste ansigtstræk bevaret på Skive Museum.

”Du kan se alle hendes træk: øjenvipperne, fugerne i huden, næsen og kinderne der er sunket ganske let. Døden er meget nærværende”, siger Anne Birgitte Stilling Jessen:

”Når du ser et menneskekranie på et museum, er døden langt væk. Det er afpillede knogler, du kan ikke se, hvem det var engang. Men det kan du her. Derfor er dødsmasken en utroligt stærk genstand. Du kommer ikke nærmere døden, medmindre du står overfor et rigtigt lig”.

Marie Bregendahl var en stærk kvinde i sin samtid og en kendt forfatter, som mange gymnasieelever har stiftet bekendtskab med. Hun var gift med Jeppe Aakjær i et kort og stormfuldt ægteskab.

Marie Bregendahls dødsmaske, Wunderkammer, Skive Museum
Marie Bregendahls dødsmaske, Wunderkammer, Skive Museum

Uniform fra 1864

Ved første øjekast syner den måske ikke af meget – den blå uniform båret ved skanserne ved Dybbøl i 1864. Men en ganske lille og sirlig syning i ærmet afslører, at der er mere i den historie:

”Kresten Olesen fra Oddense deltog i krigen mod tyskerne, og blev under kamp skudt i højre arm. Kuglen gik igennem armen, og der gik slem betændelse i såret, så Kresten blev invalid for livet. Den lillebitte syning, du måske ikke engang opdager, fortæller historien om en begivenhed, som fik enorm betydning for resten af Krestens liv”, fortæller Anne Birgitte Stilling Jessen:

”I historien er også det interessante i, at der faktisk var en del lokale folk, som deltog i krigen, selvom vi befinder os langt fra grænsen”.

Uniform fra 1864,  Wunderkammer, Skive Museum
Uniform fra 1864, Wunderkammer, Skive Museum

Gaia

Hvis Skive Museum en dag stod i flammer, ville maleriet ’Gaia’ nok være ét af de første mål for en redningsaktion. Utallige skolebørn og besøgende på museet har set Carsten Svennsons berømte maleri fra 1989:

”Gaia er et værk, du aldrig bliver færdig med – selv ansatte på museet, som har været her i årevis, opdager stadig nye ting i det”, siger Anne Birgitte Stilling Jessen.

Gaia er malet i 1989-92, men er stadig skræmmende aktuel:

”Gaia handler om at være menneske på jorden. Ved første øjekast er der masser af humor, men alvoren lurer også: hovedløse danskere vinker med Dannebrog, hængte mennesker, giftgasser, døde mennesker der flyder i forpestet vand. Gaia er fyldt med katastrofale hændelser, kritik og satire flettet ind i hinanden. Det er malet for 30 år siden, men det kunne lige så vel have været malet i dag – vi har ikke lært noget”, siger Anne Birgitte Stilling Jessen.

Gaia, Wunderkammer, Skive Museum
Gaia, Wunderkammer, Skive Museum

Pigen på Stolen

Én af de første ting du møder i Wunderkammeret er en meget skrøbelig, lille pige, som sidder på en stol. Skulpturen er skabt af Kurt Trampedach i starten af 1970’erne:

”Det er faktisk en afstøbning af hans datter Louise. Han smurte børnene ind i vaseline og gips, og så skulle de bare vente og vente”, siger Anne Birgitte Stilling Jessen om afstøbningen:

”De fleste ser et forsømt, nøgent barn med uglet hår og nedslået blik. Den figur vi møder, er så realistisk, at vi aflæser det som et menneske – og vi ser faresignalerne. Havde hun været et rigtigt menneske, havde vi for længst underrettet kommunen”, lyder det.

Den lille pige sætter i den grad følelserne i spil hos museets gæster – og netop derfor er hun en vigtig del af Wunderkammeret.

Pigen på stolen, Wunderkammer, Skive Museum
Pigen på stolen, Wunderkammer, Skive Museum

Perlerne fra Mollerup

I 1940 gik far og søn i en gammel mose ved Mollerup i Vestsalling og gravede tørv, da faderen pludselig stødte spaden i noget, der knasede og udbrød:

”A tyckes det æ’ grus”.

Men det er ikke grus. Det er en enorm offergave af ravperler – næsten 13.000 – og i antal er det Danmarks største ravperlefund.

”Da de lokale opdager fundet, drager folk og fæ til Mollerup for at finde perler i tusindvis. Den daværende museumsforstander N. C. Bøgelev får fart på. Han tager til Mollerup og holder tale, hvor han appellerer til dem, der har været på skattejagt, og beder dem om at aflevere deres perler – for det er et nationalt klenodie. Desuden vil de perler, der ikke bliver konserveret, smuldre bort”, fortæller Anne Birgitte Stilling Jessen:

”… Og folk lyttede. De valfartede til museet, og afleverede ravperler i tændstikæsker, cigaretposer, bagerposer og hvad de nu ellers havde. Til sidst var der 12.849 perler.”

Den store offergave stammer fra bondestenalderen, og er sat i mosen i en krukke. Ingen ved, hvorfor gaven blev givet til guderne. Men offeret er stort og perlerne er ubrugte – så det er sikkert og vist, at nogen har haft et stort ønske om at få gudernes opmærksomhed.

Perlerne fra Mollerup, Wunderkammer, Skive Museum
Perlerne fra Mollerup, Wunderkammer, Skive Museum