Musik fra magisk univers

Når en uddannet cellebiolog taler om universets magi og det, den ellers består af, og oven i købet har omsat det i musik og lyrik, er der kun grund til at tage det alvorligt.
Og det er alvorligt ment fra Johan Kolstrup, der trådte sine musikalske barnesko i Skive, hvor han som 12-årig skrev sine første sange som del af et succesfuldt lokalt kuld, der tæller navne som Mads Langer, Mattias Kolstrup, Dúné, Superheroes og Søren Balsner, Carpark North.

Lillebror Mattias Kolstrup har brugt 2020 på at sadle om musikalsk. Nu har storebror Johan gjort akkurat det samme. Det sætter singlen »Til en veninde«, som blev udsendt i december, tyk streg under. Teksten er hentet fra et næsten 200 år gammelt digt af poeten Emil Aarestrup, og udgivelsesdatoen for singlen var ikke tilfældig. Det var nemlig på 220-års dagen for Aarestrups fødsel.


Med Emil Aarestrups strofer har Johan Kolstrup også afsløret en vis hengivelse til romantik-perioden, og det vil også afspejle sig i det nye »Kolstrupske« univers, som foreløbig kulminerer i februar, hvor han udgiver sit første dansksprogede album »Frk. Andersen & Motorcykelracet«.


Dyb krise
Personligt har Johan Kolstrup været inde i en dyb krise. Det kom til brud med en pige, han var meget glad for. Selv beskriver han forløbet som meget voldsomt.
Men det satte gang i en indre søgning, for hvad nu? Og det var her interessen faldt på gammel dansk lyrik, måske fordi engelsksprogede tekster egentlig aldrig har været ham, som han siger.

Johan Kolstrup nævner Jeppe Aakjær, den lokale digters og forfatters skildringer af hedens folk og natur omkring Skive-egnen. Nok ikke nogen tilfældighed, at Aakjærs navn dukker op i musikerens tanker, når man nu er født og opvokset i Skive.


Fysisk nedtrykt oven på en operation i februar begyndte han – med egne ord – “at synge til verden”.

“Det var nærvær, energi og magi, der skabte melodierne”, forklarer Johan Kolstrup:

“… en guddommelig oplevelse, som jeg er taknemlig for. Der gik en udvikling i gang. Jeg opdagede, hvad det vil sige at være til stede og se ting på en ny måde. Jeg var gået fra egoets rum til »bare at være«, fra at have fokus på det materielle til at fokusere på den åndelige verden, Emil Aarestrups univers”, fortæller Johan Kolstrup.

Befrielsesalbum
Sangene til det kommende album er alle lavet indenfor det seneste år. Komponisten kalder det et befrielses-album, et hjerteprojekt med meget positiv energi, og sådan bliver det også fremadrettet, lover han.

“Musikken er et produkt af min indre udvikling, og det har forplantet sig i sangene. Jeg er typen, der bygger mit hus om, fordi jeg vil leve i huset i lang tid endnu. Jeg er ikke bange for at rive noget op med rod og plante noget nyt”, siger Johan Kolstrup.

“Jeg er et givende menneske, og da mine fans er ligesom mig, vil de modtage den nye musik rigtig godt, men de kommer til at holde af min musik på en anden måde”, understreger han.

“Jeg kan mærke, at jeg nu udtrykker mig på en god og ærlig måde, og så er det bare at gøre det”, tilføjer sangskriveren.

Sammenhold
Sammenholdet Kolstrup-brødrene imellem fornægter sig ikke. Mattias er medsangskriver på et par af numrene.

“Vi har været helt nede i »maskinrummet« sammen. Jeg har godt nok endnu ikke skrevet noget til ham, men det kommer”, fastslår Johan Kolstrup, der ofte arbejder i eget lydstudie.

“Når Mattias så kommer forbi, har han altid et eller andet at byde ind med. Vi hygger og snakker lidt. Pludselig opstår en melodi, og vi er dybt professionelle, når vi kommer i gang,” uddyber Johan Kolstrup.


Tredje bror, den ældste af drengene i familien Kolstrup, Jeppe, er også indblandet i projektet. Han er instruktør på videoen til nummeret »Motorcykelkapløb«, som også vil være at finde på albummet »Frk. Andersen og Motorcykelracet« Hvor i alverden, han så har fået den titel fra?

“Det må du spørge Vor Herre om”, lyder svaret.

“Tingene kommer bare til mig, og så er det det. Pigen, der forlod mig, er muligvis Frk. Andersen. Sangene handler om bruddet med hende og tiden efter, hvor jeg har taget en dyb vejrtrækning og fået ro på livet”, fortæller Johan Kolstrup.

Aakjærs digte
Snakken falder tilbage på Jeppe Aakjærs digte, som musikeren og sangskriveren godt kunne tænke sig at sætte musik til på et tidspunkt.

“Aakjær har lavet flere digte på meget højt niveau, men hvor Aarestrup repræsenterer åndeligheden, er Aakjær mere socialt bevidst. Det gør, at det vil blive en anden type sange og ikke så lette og luftige, som de sange, jeg lige har lavet”, konstaterer Johan Kolstrup.

Han føler sig i den grad forankret i universets energi, og det er i sig selv guddommeligt, som han siger i svaret på, om han med stilskiftet er blevet mere religiøs anlagt. I hvert fald er han nået til den erkendelse, at han har en nørdet måde at se livet på. Han er nu på den anden side af krisen og har genopfundet sig selv som en dansksproget, eftertænksom trubadur.

Anne Kalhave Brostrøm, forfatter og Johan Kolstrups manager, kalder ham for en lyrisk popsanger, “et utroligt givende, søgende, modigt og åbenhjertigt menneske”.

“Frk. Andersen og motorcykelracet« er et livsbekræftende episk værk med eftertænksomt og dybfølt lyrik, et »kærlighedsalbum« og en hyldest til kærligheden”, siger Anne Kalhave Brostrøm.

Johan Kolstrup glæder sig til gensynet med Skive og Skive Theater torsdag aften 6. maj. PR-foto

Genskaber teatertradition på Spøttrup Borg

Året er cirka 1530, og Danmark er under store forandringer. Som biskop i Viborg Stift var Jørgen Friis indtil for nylig en af landets mest magtfulde mænd, men lutheranerne fordrev ham fra byen, da han forsøgte at arrestere Hans Tausen, der oversatte bibelen til dansk.
Flammerne spreder sig fra den ene herregård på Salling til den næste. Den forviste biskop Jørgen Friis kan fra sit værelse på Spøttrup Borg næsten lugte røgen og ane lyden af oprørene, der vokser sig talrigt rundt om ham.
Dét er det dramatiske tidspunkt i Danmarks historie, der i årenes løb har været vist for borgens gæster i de folkekære Broder Jakob-forestillinger med frivillige skuespillere fra Spøttrup Borgs Venner. I år har Spøttrup Borg modtaget en ekstraordinær bevilling fra Realdania til at hyre skuespiller og tekstforfatter Pernille Sørensen til at bygge videre på den årlange teatertradition på borgen.

  • Det er jo en fantastisk kulisse at få lov til at arbejde med. Det at gå rundt på slottet og mærke historiens vingesus giver mig rigtig mange idéer, siger Pernille Sørensen.
    Hun får kyndig historisk sparring af museumsinspektør Sam Wullum, og sammen arbejder de på det nye manuskript. Målet er, at den første fremvisning kan finde sted fra juni.
  • Vi har netop lagt sidste hånd på slutscenen, hvor biskop Jørgen forlader Spøttrup uden at vide, at det var sidste gang, han befandt sig på borgen, fortæller hun.
    Tæt på historien
    Pernille Sørensen har over 30 års erfaring i teaterverden som skuespiller og tekstforfatter. Hun har blandt andet været en del af det første cast til Korsbæk på Bakken, hvor skuespillere skaber liv i de udsillede kulisser fra Matador-serien.
  • Her mærkede jeg virkelig, hvor tæt jeg kunne komme på publikum. Som Agnes oplevede jeg, at enlige mødre kom hen for at betro sig til mig, om hvor hård hverdagen kan være, forklarer Pernille Sørensen.
    I samme stil skal karaktererne i sommerens genfortolkning af Broder Jakob-forestillingerne også interagere og tale med publikum.
  • Selvom om mursten også er spændende, så skal museets formidling også levendegøres med mennesker, der kan inspirere vores liv med deres hverdag på borgen. Det historiske bliver mere nærværende, når man kan se sig selv i deres sorger, skuffelser, glæder og relationer, fortæller Pernille Sørensen.
    Hun håber på, at stykket vil skabe interesse for at genbesøge Spøttrup Borg og lære mere om persongalleriet og den kaotiske reformationstid på egnen.
    Uundværlig hjælp
    Plottet og karaktererne bygger videre på de teaterstykker, som den lokale forfatter og instruktør fra Lem, Jens Jacobsen, har skrevet gennem årene. Den nye fortolkning nedskalerer dog historien til en mere corona-venlig størrelse.
  • Typisk har vi jo haft omkring 20 skuespillere, der besjæler borgen, men det kan ikke lade sig gøre i år. Vi holder os i stedet til 4-5 karakterer, og så er det vores håb, at vi kan lukke 20 gæster ind til forestillingen, forklarer museumsinspektør Sam Wullum.
    Han understreger, at den kommende levendegørelse skylder Jens Jacobsen og alle Spøttrups Borgs Venner en stor tak.
  • Det har aldrig før kunne lade sig gøre at skabe en teateroplevelse på Spøttrup Borg uden de frivilliges hjælp, og det gør sig stadig gældende, fortæller han.
    Selvom der er færre roller i den nye version, så er det stadig meningen, at flere af Spøttrup Borgs Venner skal lære replikkerne at kende. To hold bliver nemlig lært op, så de kan skiftes til at spille med.
    Pernille Sørensen vil tilmed undervise skuespillerne i improvisationsteater, så rollerne kan interagere med publikum og spille med på de uventede situationer, der kan opstå ud af dét.
    Forestillingerne vil foregå om aftenen efter museets sædvanlige lukningstider. Det vil også kræve en særskilt billet at få adgang til den nye teateroplevelse.
Skuespiller Pernille Sørensen har i løbet af uge 15 boet på Traktørstedet Borgen, mens hun har samlet inspiration til den kommende forestilling.

Fortæl din Corona-historie

(Illustration: Franz Xaver Winterhalter/CC BY 2.0)

Hvad har Corona’en betydet for dig?
Skriv din Corona-historie og vær’ måske blandt de udvalgte, som får historien med i en antologi med 100 fortællinger – og en invitation til at deltage i en middag med andre historiefortællere og en forfatter.

Mens pesten spredte rædsel i 1300-tallets Europa, mødtes 10 adelige fra Firenze 10 dage i træk. Mens de var isoleret fra omverdenen og den død, der ventede dér, fortalte de hver dag en historie for hinanden. Det blev til 100 historier, og verdens første novellesamling ’Decameron’.

Med 700 års forskel er temaerne i den italienske forfatter Giovanni Boccaccios store middelalderklassiker stadig lige almindelige. De handler om alt, hvad livet rummer af kærlighed, had, hævn, list, lyst, grådighed og absurditeter.

I 2021 er pandemien Corona, og hvordan vil fortællingerne nu lyde? Det kan du være med til at give et bud på. Litteraturprojektet ‘DEKAMERON 2021 – 100 historier’ og Region Midtjyllands 19 kommuner inviterer nemlig DIG til at nedfælde og sende dine oplevelser og tanker om at være i isolation under Corona-pandemien.
Hvad har Coronaen og isolationen betydet for dig?

Uanset om din historie er sjov, trist, fræk eller noget helt andet, glæder juryen sig til at læse med. Send din historie på max 1 side eller et link med en video på max 1 minut senest den 31. maj til dekameron2021@gmail.com.
Husk at oplyse dit fulde navn, postnummer og gerne telefonnummer.

Du er også meget velkommen til at lægge dit bidrag ind på Dekamerons facebookside, hvor der allerede er flere beretninger at læse.

Juryen består af 10 forfattere, som præsenterer et bredt udvalg af den litterære scene i Midtjylland – heriblandt er Marianne Jørgensen fra vores egen Skiveegn.

Til Middag med 12

Bliver din historie udvalgt til antologien, får du samtidig en invitation til en middag i løbet af Skiveegnens Kulturuge ml. den 12.-19. juni 2021.

Middagen livestreames, mens du lærer de andre historiefortællere og en forfatter at kende. Forfatteren fortæller også om, hvorfor netop jeres historie er udvalgt og hvordan de videreudvikles til litterære tekster om en periode i verdenshistorien – fortalt fra Midtjylland – som udkommer i bogform i efteråret 2021.

Foreninger tror på “normale tider”

Oven på et jubelår i 2019, der fik medlemskartotekerne i DGI og Danmarks Idrætsforbund til at vokse med næsten 50.000 nye navne, blev coronakrisen sidste år en sjaskvåd klud i ansigtet på landets to største idrætsorganisationer.

Næsten 90.000 tog konsekvensen af de aflyste og restrikstionsbelagte aktiviteter og meldte sig ud. En udvikling DIFs formand Niels Nygaard fra Skive har kaldt »bekymrende for både vores fysiske, psykiske og sociale sundhed«.

De seneste tal, der er opgjort ved årsskiftet, kan af gode grunde ikke sige noget om, hvorvidt de første måneders nedlukning af foreningslivet i 2021 har kostet endnu flere medlemmer.

Hos DGI Midtjylland, som Skive-området hører under, fortæller foreningskonsulent Anita Hylke Møller, at langt størsteparten af foreningerne har tabt medlemmer i 2020, men at der er stor forskel på, hvor hårdt de er ramt:

“Min oplevelse er egentlig, at der generelt er en stor optimisme i foreningerne i forhold til at få medlemmerne tilbage, når tingene bliver mere normale igen. De foreninger, som har haft online-tilbud eller udendørs tilbud, fortæller, at rigtig mange har bakket op om det. Jeg er mere bekymret for de frivillige ledere og instruktører, som lige nu oplever, at det er svært at planlægge efterårets aktiviteter, når de ikke ved, hvordan betingelserne kommer til at blive”, siger Anita Hylke Møller.

En hjælpende hånd

I Skive Kommune er rigtig mange foreninger økonomisk begunstigede af Skive-ordningen, der giver dem gratis faciliteter. Desuden findes der en statslig corona-hjælpepulje, ligesom nogle kommuner har haft deres egen coronapulje.

Statens hjælpepulje er blevet flittigt søgt, også af foreninger på Skive-egnen. De kan søge om at få dækket tabte netto-indtægter, herunder også mistede kontingenter.

“Det generelle billede er, at der lige nu er en del bekymring og frustration i foreningerne, men også, »vi tænker, at folk kommer igen«, og jeg oplever også, at nogle foreninger har en tro på, at de vil få endnu flere medlemmer end før, når der bliver lukket op igen,” pointerer Anita Hylke Møller.


Håber på normalt 2022
En af de lokale foreninger, der får brug for, at medlemmerne vender tilbage, er Lem Motions- og Idrætsforening. Bortset fra et fodboldsamarbejde med Spøttrup Sport & Motion, foregår alle klubbens aktiviteter indendørs, og flere af dem har i lange perioder under coronakrisen enten været helt forbudt eller så restriktionsbelagte, at det i praksis ikke lod sig gøre at gennemføre dem. Det endte dog med, at bestyrelsen i samråd med DGI lod badminton fortsætte frem til november, da det også blev umuliggjort. Indtil da havde man kunnet overholde afstandskravet på to meter ved at lukke den midterste bane.

Det betød, at klubben kunne bevare 50-60 badmintonspillende medlemmer, som har betalt kontingent. Normalt har klubben knap 200 medlemmer, men hverken gymnastik, dans eller de andre aktiviteter kom i gang og har derfor i et stykke tid ikke haft betalende medlemmer.

I sommeren 2020 fik Lem Motions- og Idrætsforening del i den første af statens hjælpepakker, men der var så mange, der havde søgt, at alle klubber kun fik halvdelen af det, de havde søgt om. I Lem har man også søgt om støtte fra en ny hjælpepakke her i foråret, blandt andet til at dække tabet på en gymnastikopvisning og et badmintonstævne, der må aflyses.

“Vi har brug for penge, hvis vi skal kunne blive ved med at tilbyde de ting, vi tilbyder. Vi er glade for, at vi har en bank i ryggen. Vi har vores sponsorkontrakter, så vi er fortrøstningsfulde i forhold til, at vi kan få medlemstallet op igen og blive ved med at eksistere, men det kommer an på, hvor længe coronaen trækker ud. Hvis det trækker alt for længe ud, kan vi godt blive presset. Vi kan allerede se, at 2021 langt fra bliver et normalt år, men det håber vi, at 2022 gør”, siger formanden for Lem Motions- og Idrætsforening, Andreas Odland.
Han noterer sig, at nabobyen Lihme ikke længere har en aktiv idrætsforening, og at idrætsforeningen i Ramsing kører på meget lavt blus, og han synes, at det ville være en skam, hvis det samme skulle ske i Lem.

“Jeg ved, at det betyder meget. Mange ville være kede af ikke at kunne sende deres børn af sted til aktiviteter hos os, og skolen og SFO’en sender også deres børn over til os, når vi har en godkendelse fra forældrene, så vi fungerer også som en ekstra barnepige, som jeg tror, at mange ville være trætte af at miste. Der er også betydningen for lokalsamfundet som sådan. Hvis du spørger mig, er en idrætsforening og en borgerforening to meget vigtige ben for, at et lokalsamfund som vores kan fungere”, mener Andreas Odland.

Andreas Odland, formand i Lem Motions- og Idrætsforening tror på, at det nok skal blive bedre tider, og at medlemstallet igen vil stige.  Foto: Steen Don

Alle medlemmer er væk
På Skive-egnen er der næppe nogen forening, der har haft et så drastisk fald som Skive Streetsport Klub. Klubben, der kun har eksisteret i fire år, havde 601 medlemmer i 2020. Lige nu er tallet 0. Det skyldes ikke mindst et specielt medlemssystem, som gør, at man automatisk holder op med at være medlem ved hvert årsskifte. Derefter skal man melde sig ind igen, hvis man vil fortsætte, og da coronarestriktionerne har forhindret klubbens aktiviteter indtil nu i 2021, har ingen endnu meldt sig ind.

“Vi er en frivillig forening, drevet af frivillige. Vi har ingen hold. Man kommer og går, som man har lyst til. Medlemssystemet er blandt andet lavet for at gøre det så let som muligt at være kasserer, men jeg kan da godt have en frygt for, hvordan vi får de 601 medlemmer fra sidste år tilbage – og også gerne nogle nye – når vi må åbne igen. Heldigvis er vi en del af Skive-ordningen, og det er vi ekstremt glade for lige nu, da det betyder, at den nuværende situation ikke koster os noget økonomisk”, siger John Søndergaard, som er formand for Skive Streetsport Klub.

Bestyrelsen har benyttet coronapausen til at arbejde på nogle udendørs faciliteter i tilknytning til indendørsfaciliteterne i Hal-A, der ligger på Bakkedraget i Vinde. Det gælder ikke mindst en 3,30 meter høj og 13 meter lang rampe, som har 30 cm wert, hvor rampen er helt lodret. Den er snart færdig og vil blive frit tilgængelig for alle, oplyser John Søndergaard, som forudser, at rampen vil blive et stort trækplaster for streetsportudøvere fra nær og fjern. Den er etableret med støtte fra både kommunale midler og fondsmidler, og den er både tegnet og bygget med frivillig arbejdskraft.
Rampen er sammen med andre udendørs faciliteter en del af en strategi, der skal betyde, at der i fremtiden både skal være sommer- og vinteraktiviteter og måske endda en stor, udendørs skaterpark i Skive.

Lige nu må John Søndergaard og de øvrige entusiaster dog ligesom så mange andre vente på at få lov til at genoptage de sportslige aktiviteter. Formanden håber, at det grønne lys bliver tændt engang i maj. Til den tid vil det så nok vise sig, hvor mange medlemmer klubben egentlig har.


Fremgang for Fursund
Selv om foreningerne generelt har tabt medlemmer, siden coronakrisen ramte Danmark sidste forår, findes der også undtagelser. En af dem er Fursund Idrætsforening, hvor medlemstallet i 2020 steg med 18 til 308. Formanden, Charlotte Jørgensen, er ikke i tvivl om årsagen.

“Idrætsforeningen er et vigtigt samlingspunkt for lokalsamfundet. Det at være med i et fællesskab er nøglen, især i et lille samfund som vores. Jeg tror ikke, det er det samme i en storby”, siger hun.

Selv om nogle af medlemmerne har fået mindre end den halve aktivitet for pengene, har langt de fleste betalt kontingent uden at beklage sig, så de kan være sikre på også at have en idrætsforening til næste år. Der har været en enkelt forespørgsel i forhold til, om en aktivitet kunne blive billigere næste år, nu deltagerne ikke havde fået så meget for pengene som normalt, men det har bestyrelsen sagt nej til.

Den solide opbakning til Fursund IF er dog ikke ensbetydende med, at det har været let at være formand det seneste års tid.

“Det har været meget turbulent. Lige så snart man blinker med øjnene, er der en ny ting at tage stilling til. Så var der hold, der skulle deles op. Så måtte de gerne være i hver sin ende af banen. Så måtte de ikke være i hver sin ende længere. Det meste har handlet om de regler og restriktioner, der har været. Ind imellem har det været frustrerende, når medlemmer eller forældre til medlemmer har henvendt sig, fordi de ikke kunne forstå de regler, der var. Men jeg har jo ikke kunnet svare på, hvorfor reglerne var, som de var. Vi har måttet tage tingene ud fra det, vi har fået at vide eller har kunnet læse os til”, konstaterer Charlotte Jørgensen.

“Når det er sagt, så har de fleste gjort rigtig meget for at bakke op om reglerne, men der er altid nogen, der skal stille spørgsmål til tingene. I det hele taget har der ikke været fokus på ret meget andet end coronaregler det seneste år. Ligesom alle andre glæder vi os rigtig meget til, at tingene bliver mere normale igen”, understreger Charlotte Jørgensen.

Fursund IF har gymnastik som den klart største aktivitet med 179 aktive. Til sammenligning tæller klubben kun 40 fodboldspillere, som til gengæld kan glæde sig over noget mere normalitet, idet fodbolden nu ruller som normalt, bortset fra at der ikke må være tilskuere til kampene. Bestyrelsen lurer i øjeblikket på muligheden for at lade de mange gymnaster runde sæsonen af med en udendørs opvisning til sommer, men det er endnu uvist, om det vil kunne lade sig gøre i forhold til eventuelle coronarestriktioner.

Kristina Østergaard (til venstre) og formand Charlotte Jørgensen, bestyrelsesmedlemmer i Fursund Idrætsforening, der er en af solstrålehistorierne midt i en tid med stort medlemsfrafald. Foto: Steen Don