Hvem fortjener Skive Kommunes Kulturpris 2020?

Hvem synes du, der fortjener at modtage Kulturprisen 2020? Prisoverrækkelsen finder sted i Skive Theater den 12. november og du har nu mulighed for at indstille dit bedste bud på en vinder.

Alle kulturinteresserede borgere er velkomne, når Kulturelt Samråd Skive byder velkommen til en stor prisfest den 12. november i Skive Theater. Her skal kulturlivet hyldes bl.a. med uddelingen af ’Årets Otto’ og Skive Kommunes Kulturpris, som er sponsoreret af Danske Bank.

Vinderen af Kulturprisen 2020 bliver valgt af en jury blandt indstillede kandidater. Du kan indstille dit bedste bud sammen med en begrundelse til kontakt@kulturskive.dk senest den 12. oktober.

Prisen går til en institution og/eller forening, som har gjort en helt særlig indsats for at fastholde, styrke og udbrede kulturen til borgerne i Skive Kommune. Skive Kommunes Kulturpris udløser et skulderklap på 20.000 kroner sponsoreret af Danske Bank.

Billeder fra sidste års prisfest, hvor Spøttrupcirklen modtog Skive Kommunes Kulturpris 2019


Hvem bliver ’Årets Otto’?

Ved prisfesten i Skive Theater uddeler Kulturelt Samråd Skive også sin egen Fyrtårnspris, ’Årets Otto’. Vinderen udpeges af Kulturelt Samråds bestyrelse.

I Kulturelt Samråd glæder vi os meget til at uddele Årets Otto. Otto-prisen er opkaldt efter Otto Lindum, der er kendt som en mangeårig drivkraft i Salling og Skive Musikskoler og i talrige orkestre. I Skive Kommune er der lignende eksempler indenfor kulturens verden på, at enkeltpersoner har inspireret mange. Det er en af disse, der vil modtage Årets Otto d. 12. november. Og vi synes det er vigtigt at hylde disse personers indsats, da den er til gavn for hele kommunens kulturliv“, siger Jeppe Tandal, formand for Kulturelt Samråd Skive.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *