De vildeste ting i Wunderkammeret

Billede fra udstilling - Museums samlingen.

Skive Museum har en hel del unikke genstande – men hvilke er egentlig Wunderkammerets pryd? Museumsinspektør Anne Birgitte Stilling Jessen giver sit bud her.

Isbjørnen

Havde du allerede gættet det? Selvfølgelig er museets gamle, slidte isbjørn selvskrevet på listen.

”Alle generationer i Skive forbinder Skive Museum med Isbjørnen, selvom den strengt taget ikke rigtig hører til her”, fortæller Anne Birgitte Stilling Jessen.

Isbjørnen blev museets eje, da Grønlandsstyrelsen donerede den i begyndelsen af 1930’erne. På omtrent samme tid som den danske polarforsker Lauge Koch forærede museet sin grønlandssamling – under betingelse af at Skive Museum fik en ny bygning. Det skete i 1942, og siden da har isbjørnen fulgt sit museum i tykt og tynd.

”Isbjørnen er blevet klappet og aet i lige så mange år, som den har stået på museet. Derfor er den blevet temmelig slidt på snuden, og er nu et pragteksempel på, hvorfor man ikke må røre ved museumsgenstande”, ler Anne Birgitte Stilling Jessen.

Isbjørn, Wunderkammer, Skive Museum
Isbjørn, Wunderkammer, Skive Museum

Marie Bregendahls dødsmaske

Da Marie Bregendahl døde i Fly i 1940 blev hendes ansigt ganske kort efter det sidste åndedrag foreviget i gips. Trods Marie Bregendahl har ligget på Fly Kirkegård i omtrent 80 år, er hendes sidste ansigtstræk bevaret på Skive Museum.

”Du kan se alle hendes træk: øjenvipperne, fugerne i huden, næsen og kinderne der er sunket ganske let. Døden er meget nærværende”, siger Anne Birgitte Stilling Jessen:

”Når du ser et menneskekranie på et museum, er døden langt væk. Det er afpillede knogler, du kan ikke se, hvem det var engang. Men det kan du her. Derfor er dødsmasken en utroligt stærk genstand. Du kommer ikke nærmere døden, medmindre du står overfor et rigtigt lig”.

Marie Bregendahl var en stærk kvinde i sin samtid og en kendt forfatter, som mange gymnasieelever har stiftet bekendtskab med. Hun var gift med Jeppe Aakjær i et kort og stormfuldt ægteskab.

Marie Bregendahls dødsmaske, Wunderkammer, Skive Museum
Marie Bregendahls dødsmaske, Wunderkammer, Skive Museum

Uniform fra 1864

Ved første øjekast syner den måske ikke af meget – den blå uniform båret ved skanserne ved Dybbøl i 1864. Men en ganske lille og sirlig syning i ærmet afslører, at der er mere i den historie:

”Kresten Olesen fra Oddense deltog i krigen mod tyskerne, og blev under kamp skudt i højre arm. Kuglen gik igennem armen, og der gik slem betændelse i såret, så Kresten blev invalid for livet. Den lillebitte syning, du måske ikke engang opdager, fortæller historien om en begivenhed, som fik enorm betydning for resten af Krestens liv”, fortæller Anne Birgitte Stilling Jessen:

”I historien er også det interessante i, at der faktisk var en del lokale folk, som deltog i krigen, selvom vi befinder os langt fra grænsen”.

Uniform fra 1864,  Wunderkammer, Skive Museum
Uniform fra 1864, Wunderkammer, Skive Museum

Gaia

Hvis Skive Museum en dag stod i flammer, ville maleriet ’Gaia’ nok være ét af de første mål for en redningsaktion. Utallige skolebørn og besøgende på museet har set Carsten Svennsons berømte maleri fra 1989:

”Gaia er et værk, du aldrig bliver færdig med – selv ansatte på museet, som har været her i årevis, opdager stadig nye ting i det”, siger Anne Birgitte Stilling Jessen.

Gaia er malet i 1989-92, men er stadig skræmmende aktuel:

”Gaia handler om at være menneske på jorden. Ved første øjekast er der masser af humor, men alvoren lurer også: hovedløse danskere vinker med Dannebrog, hængte mennesker, giftgasser, døde mennesker der flyder i forpestet vand. Gaia er fyldt med katastrofale hændelser, kritik og satire flettet ind i hinanden. Det er malet for 30 år siden, men det kunne lige så vel have været malet i dag – vi har ikke lært noget”, siger Anne Birgitte Stilling Jessen.

Gaia, Wunderkammer, Skive Museum
Gaia, Wunderkammer, Skive Museum

Pigen på Stolen

Én af de første ting du møder i Wunderkammeret er en meget skrøbelig, lille pige, som sidder på en stol. Skulpturen er skabt af Kurt Trampedach i starten af 1970’erne:

”Det er faktisk en afstøbning af hans datter Louise. Han smurte børnene ind i vaseline og gips, og så skulle de bare vente og vente”, siger Anne Birgitte Stilling Jessen om afstøbningen:

”De fleste ser et forsømt, nøgent barn med uglet hår og nedslået blik. Den figur vi møder, er så realistisk, at vi aflæser det som et menneske – og vi ser faresignalerne. Havde hun været et rigtigt menneske, havde vi for længst underrettet kommunen”, lyder det.

Den lille pige sætter i den grad følelserne i spil hos museets gæster – og netop derfor er hun en vigtig del af Wunderkammeret.

Pigen på stolen, Wunderkammer, Skive Museum
Pigen på stolen, Wunderkammer, Skive Museum

Perlerne fra Mollerup

I 1940 gik far og søn i en gammel mose ved Mollerup i Vestsalling og gravede tørv, da faderen pludselig stødte spaden i noget, der knasede og udbrød:

”A tyckes det æ’ grus”.

Men det er ikke grus. Det er en enorm offergave af ravperler – næsten 13.000 – og i antal er det Danmarks største ravperlefund.

”Da de lokale opdager fundet, drager folk og fæ til Mollerup for at finde perler i tusindvis. Den daværende museumsforstander N. C. Bøgelev får fart på. Han tager til Mollerup og holder tale, hvor han appellerer til dem, der har været på skattejagt, og beder dem om at aflevere deres perler – for det er et nationalt klenodie. Desuden vil de perler, der ikke bliver konserveret, smuldre bort”, fortæller Anne Birgitte Stilling Jessen:

”… Og folk lyttede. De valfartede til museet, og afleverede ravperler i tændstikæsker, cigaretposer, bagerposer og hvad de nu ellers havde. Til sidst var der 12.849 perler.”

Den store offergave stammer fra bondestenalderen, og er sat i mosen i en krukke. Ingen ved, hvorfor gaven blev givet til guderne. Men offeret er stort og perlerne er ubrugte – så det er sikkert og vist, at nogen har haft et stort ønske om at få gudernes opmærksomhed.

Perlerne fra Mollerup, Wunderkammer, Skive Museum
Perlerne fra Mollerup, Wunderkammer, Skive Museum

Iørefaldende operaoplevelse

Publikum i Kulturcenter Limfjord i Skive fik lørdag aften en forrygende flot og iørefaldende oplevelse, da Den Jyske Opera gav Pjotr Ilitj Tjajkovskijs opera “Eugen Onegin”.

Sangerne var blændende – inklusive operaens kor. Flere symfoniorkestre har medvirket under turnéen, der sluttede i Skive. I Skive gav Aalborg Symfoniorkester under ledelse af dirigent Tecwyn Evans musikken, og tak for dén. Sikke et orkester, de har i Nordjylland!

Den 12. oktober næste år vender Den Jyske Opera tilbage til Kulturcenter Limfjord med Giuseppe Verdis Rigoletto. Holder Den Jyske Opera niveauet, er der meget at glæde sig til!

En scene fra operaen “Eugen Onegin”, hvor det i Skive var Leif Jone Ølberg – til venstre i billedet – der sang den mandlige hovedrolle. Foto : Anders Bach, Den Jyske Opera.